tirsdag den 14. oktober 2014

Kastanje tid


Nu er efteråret for alvor over os og godt i gang.. Dage bliver til uger, uger bliver til måneder og det er efterhånden alt for længe siden jeg sidst har været inde og opdatere min side..
I den seneste tid har vi brugt meget energi på at samle kastanjer samtidig med vi har koblet af fra hverdagens stress og jag..  I weekenden fik jeg endelig sat mig ned med min datter, og sammen fik vi lavet disse fine edderkoppespind .. De holder desværre ikke så længe, så det gælder om at nyde dem så længe det vare.. 
Har i andre gode ideer til hvad man kan bruge kastanjer til? 

fredag den 13. juni 2014

Er der nogen hjemme?

Med sommeren følger normalt også en masse dejlige ture på stranden, og hvad er mere oplagt end at lede efter sneglehuse og muslingeskaller.. Det er et rigtig hyggeligt tidsfordriv, og det er næsten som at finde en skat hver gang der dukker et nyt op.
Spørgsmålet er så denne gang... Hvad stiller vi op med dem? Gode ideer er meget velkommen her 

Min datter har lavet dette fine smykkeskrin.
Det eneste vi har brugt er lim, sneglehuse (muslinge skaller kan også bruges), en æske, og klar neglelak (det var lige hvad vi havde ved hånden) rigtig lak kan selvfølgelig også bruges.
PS. Du skal nok være opmærksom på at få skyllet sneglehusene godt og grundigt, da de lugter rigtig dårligt efter et par dage 

torsdag den 12. juni 2014

DIY Sengehimmel




Min datter har længe plaget om en sengehimmel, hvilke jeg også selv syntes kunne være så fint over hendes seng, men  jeg har simpelthen være lidt for nærig til at købe en.

Derfor har jeg selv lavet denne, som har været helt gratis.
Jeg havde oprindeligt tænkt at købe et par gamle "Mormor" net gardiner fra en genbrugsbutik, men fik tilbudt en kæmpe rulle med så fint stof af en veninde, som hun har haft liggende i flere år, og sy-ringen der er brugt i toppen havde jeg liggende i skabet.
Sengehimlen er syet af nogen meget lange baner stof, jeg har syet samme på langs, samt et ekstra stykke i bunden jeg har syet på hele vejen rundt ( fik fejlberegnet længden, så den bliv alt for kort i første omgang). Øverst på stoffet har jeg syet en løbegang jeg har trukket på syringen. Rundt om den inderste del af ringen har jeg bundet 3 snore på, som jeg har hængt sengehimlen op i. Sengehimlen er stor nok til at nå rundt om hele sengen så der kan komme en hule.
Hvis du selv vil kaste dig ud i det, så sørg for at måle længden fra loftet midt over sengen og tværs ud over sengens lange side, så du er sikker på der er nok stof. Bredden på vores sengehimmel er ca 8-10m.
Du skal være ret forsigtig med at trække stoffet  på syringen hvis den er af træ, da den meget nemt knækker (det gjorde min, men fik den heldigvis lukket den med en strip)

Er du ikke til DIY projekter har Ikea også fine sengehimler, du bl.a. også kan finde brugt på DBA for omkring 50kr

Her er den sengehimmel jeg aller helst selv ville have fra "Nice to Have", den er simpelthen så flot og fås i mange farver. Den koster ca 500kr


Drømmefangeren fandt mig





Når jeg er ude og gå tur med min datter, skal vi altid se om vi ikke kan finde smukke ting i naturen. Sidste gang vi var i Frederiksberg have fandt vi en masse flotte fjer fra ænderne. De har ligget gemt lidt væk, da jeg ikke rigtig vidste hvad vi skulle bruge dem til, men her på det sidste er min datter begyndt at snakke meget om hun ønskede sig en drømmefanger, så selvfølgelig skulle vi da lave vores egen.

Der er brugt:
1 stor syring. ( den anden del af syringen har vi brugt til sengehimlen)
5 fjer
Garn
Træperler
Silkebånd 
Gammel blonde

Der er næsten ingen grænser for hvad man kan hænge på. 
Tænkte også på sten fra stranden med huller i.
Hvis du vil lave din egen kan du Google dreamcatcher og du kan fine fremgangsmåden du kan knytte et mønster på.
Tror helt sikkert jeg må lave en mere.
Måske bare en lille en hvor jeg bruger et af min datters armbånd som ring ?

tirsdag den 11. marts 2014

A cloudy day


 














Flere steder på nettet er jeg stødt på søde sky-puder, når jeg søger efter inspiration til børneværelset.
Jeg syntes simpelthen de er så fine, så derfor har jeg kastet mig ud i at lave mine egne..til min datters værelse selvfølgelig. Hun elsker dem.
Det er ret nemt. Jeg har valgt at brodere et ansigt på den ene, og snefnug eller regn på den anden.
Det der var mest bøvlet var at sy kantbånd på, og det kan man selvfølgelig bare undlade, hvis man ikke er en haj til at sy.
I får også lige lov til at få et smugkig af det opdaterede kuk ur og min datters nye væg

fredag den 10. januar 2014

Puder til ungerne

Deer Cushion Cover. White cotton pillow cover with by flossypArt, $30.00
Se puden her

Et nyt år er startet, og det sætter altid gang i lidt omrokkering herhjemme.
Det første rum der er overskueligt at arbejde lidt med er børneværelset, som nu skal passe til vores 2 piger på hhv. 3 mdr. og 4  1/5 år. Min store datter bliver ved med at efterlyse et prinsesse værelse, og noget der er lyserødt, lilla osv., så jeg må se, om jeg kan finde en løsning, vi begge kan leve med.
Det næste stykke tid må gå med at finde ny inspiration på nettet.
Indtil videre har jeg kigget lidt på et par nye puder. På et tidspunkt havde H&M et par fine med print af katte og kaniner, og Søstrene Grene havde nogen grafiske med dyr i neonfarver, men jeg var desværre endnu engang lidt for langsom. så nu er alt udsolgt. Måske var du en af de heldige der fik dig en?
Nå.. men for os der må lede videre, så faldt jeg over disse til både piger og drenge på Etzy.com
De fleste er alle forholdsvis billige og koster under 200kr excl. porto. 
Printed cat pillow designed  pillow therow pillow by Studioalef, $38.00
Se puden her





Choose your White Cat block printed pillow by minouette on Etsy, $25.00
Se puder her

mandag den 30. december 2013

Shop amok



Efter mine 2 piger er kommet til verden, har de efterhånden overtaget mit klædeskab. Det er probbet op med gammelt børnetøj, legetøj osv., så alt mit tøj har været nødsaget til at blive presset sammen på 1 hylde. Ja i læste rigtig...1 hylde!! Jeg har været ved at gå amok!
Heldigvis havde jeg denne flotte kobberstang, jeg længe har haft liggenede under sengen. Så i weekenden fik jeg overtalt min kæreste til at hænge den op, samt en lille obligatorisk Ikea hylde under til alle mine dejlige sager.
Hold da op hvor jeg nyder at kunne se hvad jeg egentlig har af tøj. Det føles næsten som at gå ind i min egen lille privat shop
Jeg fik da også benyttet lejligheden til at få ryddet lidt ud i gemmerne, så nu er der plads til nyt.
Stangen er hjemmelavet og bukket af et kobberrør hvor der er sat beslag i enderne, så hvis i kender nogen der er lidt fiks på fingrene, så kan sådan en også blive din.

søndag den 15. december 2013

Hvor kragerne vender

De sidste par dage har jeg tilbragt hos mine forældre sammen med mine 2 piger. Der var selvfølgelig pyntet op til jul på god gammel dags maner, men jeg må indrømme jeg faldt helt pladask for min mors lille opsats med hendes "gamle" julepynt, som ellers aldrig har sagt mig så meget. 
Med mig hjem fik jeg mig også disse fine porcelæns fugle og mågevasen.
Jeg syntes selv de er et kæmpe hit på min brændeovn. Hvad siger i? 

tirsdag den 10. december 2013

Hit the Shit - for børn

Ja jeg er altså begyndt at samle på toiletruller for tiden. Jeg har opdaget det er til stor fornøjelse herhjemme.
De kan jo anvendes til alverdens ting og sager.


Her er et par hurtige julenisser lavet sammen med min datter på 4 år i sidste weekend
Vi fik også tid til at lave denne fe.
Min datter hyggede sig gevaldigt med at vælge farver på kjole og hat, samt med at rode mors garnpose godt igennem for at finde den perfekte hårfarve ( den evige problematik)og pynt til kjolej.
Til sidst hjalp jeg med at lime det hele sammen.

mandag den 9. december 2013

Ammehjerne

































Jeg er startet på barslen for et par måneder siden. Tiden flyver afsted, og jeg syntes ikke helt, jeg når alt det, jeg gerne ville.
Jeg havde store planer om at nå at istandsætte vores gamle slidte badeværelset og renoverer lidt på køkkenet inden baby kom, men det er ikke blevet til mere end et par ekstra huller i væggen i badeværelset og en nedslibning af bordpladen i køkkenet.. Nu hvor Ella er kommet til verden, er det da også helt umuligt at overskue andet end at give hende mad og holde hende i live. Heldigvis havde jeg en weekend hos mine forældre, hvor jeg lige nåede at bikse dette baby tæppe sammen, af min mors gamle stofrester. 




Det er vind og skævt, men det ser man da heldigvis ikke når først guldklumpen ligger på det.

mandag den 2. december 2013

GLÆDELIG JUL





Så er julen officielt igang.
Vi har brugt hele weekenden på at juleshoppe, lave kalenderlys og julenisser, trillet havregrynskugler, været til julearrangement og pakket gaver ind. Så vi har haft travlt.
Her til formiddag har jeg lavet de mest fantastiske dadlkugler, som jeg bare må dele opskriften på. De smager så godt, at de næsten burde være forbudte at spise.

Opskrift på dadlkugler:
Jeg har selv lavet dem lidt på slum, men her er hvad jeg har brugt.Jeg fik 24 stk. ud af denne portion

1 stor spsk. kokosolie
300 g. dadler uden sten
1 stor håndfuld hakkede mandler
1 knivspids chilipulver
3-4 spsk. kakao + ekstra til at rulle kuglerne i
3 spsk. lakridspulver til at rulle kuglerne i
5 spsk kokos til at rulle kuglerne i

tirsdag den 26. november 2013

Så kom sneen til Valby



























Vi har i år sparket julen tidlig igang.
Jeg syntes det er møg hyggeligt at sidde og lave perleplader med min datter. Det er ren meditation for hjernen.
Her er hvad der kom ud af et par timers julehygge i går aftes.
Der er utallige muligheder, hvis du også vil kaste dig ud i at lave snefnug. Der er også masser af inspiration at hente på nettet.
Det eneste vi har brugt er en rund og en 6-kantet perleplade, silkebånd (her fra "Søstrene Grenes") og så selvfølgelig en stor spand Hama perler.






mandag den 25. november 2013

SHOP PAPPILOTT

Jeg er typen der går ind for genbrug, så derfor har jeg oprettet denne shop, hvor du har mulighed for at gøre et godt fund til billige penge.
Finder du noget du ikke kan undvære, kan du sende mig en besked via kontaktformularen i højre side af min blok eller du kan skriver til c_wermer@hotmail.com 
Jeg er til at handle med :-)

NYE VARER BLIVER LAGT ØVERST PÅ LISTEN


Betaling kan ske via MobilePay eller kontant ved afhentning i 
Valby.











Super fin glasskål fra Fuga Orrefors. Den er gammel så der er alm brugspor. Der er slået et lille flig af i kanten. 

PRIS 150 KR
NB SENDES IKKE
.................................................................




Super fin glasskål fra HOLMEGAARD. Den er gammel så der er alm brugspor. Der er slået et lille flig af i kanten. 

PRIS 150 KR
NB SENDES IKKE
.................................................................




Super fin tapetrest som på kommoden fra Retro Villa 
Bredde 53 cm , L 30 cm
PRIS 50 KR
.................................................................



Super fed tapetrest fra Ferm Living
Bredde 53 cm , L 5-5½ m samt en masse store og små rester
SOLGT
.................................................................

























Super fin udtræksseng. 

SOLGT
.................................................................



Flot gammel retro globus
NB Sendes ikke!
PRIS 300 KR
.................................................................






Væglampe a la Hornlamperne.
Ved ikke om det er en Horn lampe ?
Har lidt hakker og ridser i malingen. Mangler ledning.
Havde selv overvejet en pink eller orange stofledning.
PRIS 150 KR + PORTO
.................................................................























Cool kjole af mærket "DANSK", model "Scarlet"
Str.L
Aldrig brugt, mærket sidder stadig i

SOLGT
.................................................................


























Chic sort palliet bolero, af mærket "Vila"
Str. L
Aldrig brugt, mærket sidder stadig i

SOLGT
.................................................................






























Fede pumps af mærket "ROBERTO VIANNI", perfekt til et par jeans
Str. 36
Brugt højest 5 gange
PRIS 350 KR + PORTO
.................................................................


 






Fine retro glasvaser uden skår, sælges samlet. 
Højde 35 cm
NB Sendes ikke!
SOLGT
.................................................................




Super fine håndsyede julesokker sælges. Der er produceret af vores dejlige mormor. 
De er perfekte til pakkekalender gaver. 
Højden ca. 43 cm
Sokkerne er alle unikke. Med applikationer på begge sider, og de er med foer.
NB de tåler ikke vask
PRIS 350 KR + PORTO